Så skal vi alle rigtigt igang med klubturene igen   Derfor lægges der nu op til en opstart efter sommerferien hvor vi efter endt cykeltur mødes ved gartneriet på Trigevej7 til en hyggelig gang mad og drikke.   
Arrangementet foregår søndag den 9. august 2020 så meld dig til med det samme! 
 
Bestyrelsen vil gerne have at vi igen får gang i det aktive klubliv efter den ufrivillige pause pga Corona epidemien. Netop derfor opfordrer vi alle til at komme og deltage, uanset hvor lidt eller meget man har fået cyklet i foråret og sommeren.
Da den ellers normalt velbesøgte sæsonopstart måtte aflyses, håber vi på denne måde at få sat gang i en rigtig god sensommer og efterårs sæson med mange ude at køre på landevejene.